Datatyv forsøger at lokke oplysninger ud af kunder for at svindle

Pas på opkald fra "filialdirektører"

Svindlerne finder hele tiden på nye metoder og tricks til at snyde os for vores personlige koder, oplysninger eller penge.

I øjeblikket oplever vi, at svindlerne ringer og udgiver sig for at være én af vores filialdirektører. Det gør de blandt andet ved at henvise til vores hjemmeside, hvor man nemt kan finde hvert enkelt rådgivningscenter, navn på filialdirektør samt et billede. 

Hvis du er det mindste i tvivl, om det virkelig er os, du taler med, så tøv ikke med at lægge røret på, ringe til os og spørge efter den pågældende filialdirektør. Selvom det kan virke grænseoverskridende og uhøfligt at mistænke andre for at være svindlere, skal du blot huske på, at vi selv anbefaler, at du altid forholder dig kritisk. 

 

Vær også særligt opmærksom på tidspunktet

Bliver du kontaktet en sen aften eller i weekenden af en "bankrådgiver", kan du være sikker på, at du taler med en svindler. Lån & Spar ringer aldrig udenfor åbningstid - heller ikke, hvis det virkelig er kritisk. 

Men husk også, at svindlerne bliver klogere og klogere hver dag. De sidder formentlig og læser vores gode råd til dig. Så forhold dig altid kritisk overfor opkald, sms'er og mails - også indenfor åbningstid. 

Tom lomme

Alt du bør vide om svindel

Savner du gode tips og tricks til at gennemskue en svindler?
Eller vil du teste, om du kan spotte en svindler? 

Vi har samlet alle vores gode råd og artikler til dig om svindel. Her finder du også viden om, hvad du bør gøre, hvis du er blevet snydt.

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.